Lidt om mig.....

Jeg hedder Lene Kattrup Zoëga og kom til verden i 1962. Født og opvokset på Bornholm som jeg, trods 45 år på Sjælland, stadig betragter som værende hjemme. Naturen og især klipperne inspirerer mig og går igen på flere af mine billeder. Jeg har, som ganske ung pige, været meget optaget af at male, digte og sy og har flere kurser og et ophold på kunsthøjskolen Thorstedlund bag mig. Så blev livet fyldt af familie, børn, uddannelse og arbejde, hvilket betød en lang pause fra maleriet.

Faktisk 23 år!

Fra 2001 har mit arbejde som socialrådgiver, først i Dagbehandlingen Huset i Slagelse og siden Nordhuset i Holbæk, betydet at kreativiteten fik en plads i forhold til brugerne. Jeg har arbejdet med forandringsbilleder og indre billeder sammen med brugerne og efterfølgende brugt analysen til, at den enkelte kan få en anden indgangsvinkel til hvad de tænker, føler og drømmer om i deres liv.

Min egen interesse i at male blussede frem igen og nogle af de billeder som det er blevet til, er at finde på denne hjemmeside. Jeg ved sjældent hvad jeg vil male men lader mig "fange" af farver, former, omgivelser og indre stemning.

Mit arbejdsliv skiftede karakter i forbindelse med jobskifte i foråret 2007 og nye udfordringer kom til. Det betød bl.a. at maleriet gled ud af min arbejdsdag.
 
Mine erfaringer med at igangsætte mennesker i en maleproces og bruge en kreativ indgangsvinkel i forhold til tanker, drømme og håb har været berigende. Ud fra ønsket om at fortsætte dette arbejde, tilbyder jeg intuitivt maleforløb tilrettelagt som temadag eller som forløb over flere gange.

I oktober 2017 etablerede jeg et maleterapeutisk værksted og du kan læse mere om dette på: www.arthousezoega.dk

Ønskes der mere information kan jeg kontaktes via begge hjemmesider, mail: lenezoega@gmail.com eller på mobil: 20813094